0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvordan boller bamser?: Nu kender vi svaret. Og det er ærligt talt en smule skuffende

Dyr og dukker har muligheden for at være uhørt rå og frække, når det gælder sex på scenen. Men at det ikke er en gratis badebillet bare at slippe dem løs på scenen, viste afslutningen på performancefestivalen Up Close, skriver Monna Dithmer i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frida Gregersen
Foto: Frida Gregersen

Der var bamsepul og popcorn, da Esben Weile Kjær og Emma Rosenzweig satte punktum for performancefestivalen Up Close i Det Classenske Bibliotek.. Foto: Frida Gregersen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvor dum kan en gang sex være? Altså i kunstnerisk sammenhæng? Det kom der et godt bud på ved afslutningen på Ny Carlsbergfondets performancefestival Up Close sidste søndag. Her sprang det unge performancekunstnerfænomen Esben Weile Kjær og skuespiller/model Emma Rosenzweig ud som forvoksede krammedyr i en grotesk fejring af partysex og fladpandet fankultur – med hilsen til FCK’s løvebamsemaskot.

I en regn af popcorn gjorde dyrene deres indtog med et fodboldheppekor som soundtrack: Weile Kjær som brun løvebamse i clinch med en grøn dino og en hvid kaninbamse (Rosenzweig?). De tumlede omkring, faldt på halen i popcornene og bollede rundt, lydløst og funktionelt. Plysdyr bruger altså også den gamle missionærstilling, alternerende med lidt doggystyle, en 69’er, diverse slikkende varianter og bunkepul.

Men hvor ville de hen med ’All over the Place’? Midt i alt gnubberiet var der ikke nogen mærkbar indholdsmæssig friktion. En tilsigtet tom demonstration af popkulturel tomgang? Som flokdyr fester vi videre og har dum sex, uanset hvad der sker, hep hep? Eller måske var det hele bare en selvironisk fankulturel fuckfinger til Ny Carlsbergsfondets mæcenønske om at »hylde« performancekunsten som »det umuliges kunst« i en svær tid.

Det blev en diffus afslutning på en festival, der ellers var drevet af, at performerne tydeligvis havde noget, de ville ud med. Ærgerligt nok, for frem for at flagre rundt skulle dyrene konsekvent have insisteret på, at det, de ville ud med, simpelthen var at bolle løs og parre sig. Her havde de mærkbart et basalt sanseligt tag i publikum. Dermed ville dum sex blive interessant i et større perspektiv: artens – afartens? – overlevelse.

Det kan være det rene powerplay at springe ud som dyr med tegnefilmsæstetik og hele Disney-beredskabet. Men det er også et krævende virkemiddel, fordi det er så demonstrativt, og fascinationseffekten hurtigt bliver opbrugt. Der skal en stærk framing til for at kunne bruge dyrene til noget.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter