0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Natteliv og universiteter må vente med åbning til august

Diskoteker og videregående uddannelser kan først åbne i fase 4, fremgår det af aftale mellem partierne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis man studerer på universitetet, skal man nok ikke regne med at komme tilbage før sommerferien.

I en aftale, der er indgået blandt Folketingets partier fredag morgen, fremgår det, at universiteterne først bliver en del af fase 4 af genåbningen af Danmark.

Fase 4 begynder først i starten af august. Her lyder formuleringen i aftalen, at »alle øvrige uddannelser« genoptages.

I fase 2 skal eksempelvis de ældste elever tilbage i folkeskolen, og efterskoleelever kan ligeledes komme tilbage og gøre deres år færdigt. I fase 3 bliver højskoler nævnt.

Derfor mangler blandt andet universiteter og gymnasieelever.

Diskoteker, spillesteder og øvrigt natteliv bliver også en del af fase 4, som begynder i starten af august.

Statsminister Mette Frederiksen indikerede torsdag en lille åbning for nogle udskænkningssteder.

I fase 2 fra den 18. maj genåbner restauranter, caféer og lignende. Mette Frederiksen uddybede på et efterfølgende pressemøde torsdag aften, at det også inkluderer værtshuse.

Men dem, der har lyst til at danse på et diskotek, må altså væbne sig med tålmodighed indtil august.

De træningshungrende må også vente indtil fase 4 med at komme ned på løbebåndet igen. Indendørs sports- og fritidsfaciliteter herunder fitnesscentre og svømmehaller kan først åbne i starten af august.

Dette inkluderer også badelande og legelande.

Der er ligeledes lange udsigter for store arrangementer med flere end 500 personer. Dette forbud vil blive opretholdt til minimum 31. august.

Genåbningen af faserne er samtidig betinget af, at der ikke sker en større stigning end ventet blandt smittede og indlagte med Covid-19.

Påbegyndelsen af de enkelte faser vil ligeledes bero sig på Statens Serum Instituts ekspertgruppe løbende matematiske modeller.

ritzau

Annonce

Læs mere