Som performer var Little Richard en karismatisk, androgyn rebel, der inspirerede generationer af rockmusikere.
Andre havde indspillet rock’n’roll, før Little Richard gjorde det. Både Chuck Berry, Elvis Presley og Fats Domino havde allerede hittet med en ung generations nye lyd. Men ingen af dem havde givet radiolytterne en oplevelse, som den Little Richard overraskede med i oktober 1955, da singlen ’Tutti Frutti’ udkom. Nummeret åbnede med et hyl, der for altid skulle give rock’n’roll sit beat og et uregerligt kulørt fundament:
»A-wop-bop-a-loo-mop a-womp-bam-boom! Tutti frutti!«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
