De vedvarende antiracistiske demonstrationer i USA er ikke bare vanlige demonstrationer. Det er en kategorisk og bredt forankret afvisning af at vende tilbage til livet, som sorte amerikanere kender det, og som de har kendt det i århundreder, skriver Anders Haahr-Rasmussen i denne klumme.

Anders Haahr Rasmussen fik en besked fra en sort ven i USA: »Det her bliver værre, før det bliver bedre. Hvis det bliver bedre«

Foto: Chandan Khanna/Ritzau Scanpix
Foto: Chandan Khanna/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

For tre måneder siden sad jeg i East Village og drak øl med en amerikaner, der ligesom jeg er forfatter og tennisfan, så vi snakkede om bøger og tennis, og vi snakkede om Serena Williams. Vi snakkede om hendes oplevelse af at føle sig uretfærdigt behandlet både på og uden for banen og om hendes måde at protestere mod den behandling på. Den kan være svær at bevidne. Den kan virke ude af proportioner. Irrationel, selvretfærdig, too much.

»Det er det, der sker, når du føler dig ignoreret«, sagde min amerikanske ven. Rowan Ricardo Phillips hedder han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her