0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cs/Ritzau Scanpix
Foto: Cs/Ritzau Scanpix

Den amerikanske skuespiller John Cusack kender vi bl.a. for film som 'Being John Malkovich', 'High Fidelity' og 'Alle elsker Lloyd'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hollywoodstjerne angrebet med knipler ved demonstration

Skuespilleren John Cusack blev aggressivt gennet væk af politistyrker i Chicago, da han ville dokumentere ødelæggelserne efter en voldelig demonstration i byen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I søndags slog Hollywood-stjernen John Cusack, kendt fra filmene ’High Fidelity’ og ’Being John Malkovich’ en video op på Twitter, med sin oplevelse af politiets aggressive håndtering af Black Lives Matter-demonstrationerne i USA.

De rystede optagelser viser ifølge skuespilleren øjeblikket, hvor politiet i Chicago »angreb ham med knipler«, mens han forsøgte at optage de ødelæggelser, som en gruppe ’anti-sorte’ demonstranter havde forvoldt.

»Strisserne brød sig ikke om, at jeg filmede den brændende bil, så de angreb mig med knipler og ramte min cykel«, skrev John Cusack til sit opslag.

I klippet hører man en politibetjent, der råber til Cusack, at han skal flytte sig, inden han, betjenten, slår skuespillerens cykel med sin knippel.

Efter en voldsom anholdelse, hvor den afroamerikanske sikkerhedsvagt fra Minneapolis George Floyd døde af iltmangel, efter at en hvid politibetjent havde knælet på hans hals i næsten ni minutter, har hundredtusindvis af amerikanere over hele landet demonstreret på gaden mod den brutale og racistiske politivold i USA.

Flere af demonstrationerne har omdannet bykerner til krigszoner, med smadrede biler, plyndrede butikker og voldsomme optøjer mellem demonstranter og politi.

Men episoden har også opildnet voldelige demonstrationer blandt modfløjen, der mener, at oprøret er en hetz mod politistyrken. Det var sådan en demonstration, John Cusack forsøgte at dokumentere.

Massive og voldelige optøjer

I efterfølgende tweets beskrev John Cusack de voldelige demonstrationer som »grimme« og »hæslige« og understregede, at han ikke selv deltog i de voldelige protester, men »bare var der for at iagttage begivenhederne«.

Ifølge nyhedsbureauet AP tangerede omfanget og deltagelsen ved de landsdækkende demonstrationer i weekenden demonstrationerne mod Vietnamkrigen og omkring borgerrettighedsbevægelsen.

I flere større byer som Chicago, Seattle, Los Angeles og Denver har myndighederne indført udgangsforbud på grund af optøjerne. Mere end 5.000 væbnede styrker er blevet indsat på gaderne i 15 forskellige stater.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden