Siden 1968 har Ian Gillan med enkelte afbrydelser været sanger og tekstforfatter i et af klodens største rockbands, Deep Purple. Derudover har han dyrket en solokarriere med sine egne bands og været med i et andet legendarisk britisk band, Black Sabbath. Men også rockens legender bliver ældre, og mange er endda faldet fra i disse år. På sit 21. album, ’Whoosh’, der udkom 7. august, tager Deep Purple favntag med alderen, døden og tiden, der er gået, i mange af Ian Gillans tekster.
»Vi tør godt stå ved os selv og den alder, vi har. Det har vi altid gjort, og hvert album med Deep Purple er en indkapsling af den tid, det er skabt i. Og jeg er i en alder, hvor det ikke giver så meget mening at skrive flere sange om hurtige biler og damer. Forhåbentlig er det dybere end det. Vi var i hvert fald enige om, at vi ville bringe Deep tilbage til Purple på den her plade. Vi har aldrig lydt så godt, mener jeg«, siger Ian Gillan i telefonen fra sit hus i Portugal, hvor han og familien tilbringer sommeren efter karantænetiden i England.
Forklaringen på, at Deep Purple lyder »forløste og frie« på et album, der ellers forholder sig til alvorlige emner som alder, overbefolkning, miljøet, bandekrige og vold, er ifølge sangeren den amerikanske producer Bob Ezrin. Han har produceret de seneste tre udspil fra Deep Purple.
»Da vi mødte ham første gang, sagde han: »Skide være med sange. Jeg leder ikke efter et hit. Jeg vil bare have musik! Spillet frem, sådan som I gør på scenen, med tekstur, improvisation og dynamik. Så skal sangene nok komme, og det er lige meget, om de varer to eller ti minutter«. Det var et enormt frihedsbrev, og siden har jeg været meget glad for at gå på arbejde. Du ved: Vi arbejder stadig hver dag til klokken 18 med en tepause klokken 15. Det har vi gjort siden 1968. Der er meget disciplin«, forklarer Ian Gillan.
