0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man skulle ikke tro, at et sådant billede kunne vække forargelse. Men det gjorde det

For i 1870’erne gjorde det ikke lykke, hvis en dansk maler blev påvirket af noget udenlandsk og dermed fremmed. Og endnu var det ikke en god dansk skik at bruge en paletkniv til at male med.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Den Hirschsprungske Samling
Foto: Den Hirschsprungske Samling

Man skulle ikke tro, at et sådant billede kunne vække forargelse - selv i 1877, da det blev udstillet på Charlottenborg. For forestillede det ikke bare et skovparti med sollyset flimrende i bøgetræernes mange blade? Jo, men det hele var malet med en flad paletkniv. Og det var en teknik, som danskerne ikke var vant til.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det bør vel forpligte en maler, hvis han er opkaldt efter en af naturens organiske vækster. Bør han så ikke blive landskabsmaler?

Det kom til at gælde for Godfred Christensen. Hans fornavn ved dåben i 1845 var Polycarpus Godfred Benjamin, og polycarpus var ikke kun hans navn. Det var også navnet på en grøn plante.

Lille Godfred var blot femten år gammel, da han blev optaget på Kunstakademiet. Han ville male landskaber, ligesom de beundrede malere fra den danske guldalder havde gjort det, malere som Købke, Lundbye, P.C. Skovgaard og Vilhelm Kyhn.

For i 1800-tallet var malerkunsten stadig opdelt i en rangfølge af forskellige genrer. Det højeste og fornemste, man kunne male, var billeder med et historisk eller mytologisk indhold, som f.eks. Eckersberg havde gjort. Nederst på rangstigen i dette emnernes hierarki befandt blomstermaleriet sig, og midt mellem disse to kunne man finde landskabsmaleriet, som var mere velanset end portrætmaleriet og opstillingen.

Det var ikke hjemme i Danmark, at Godfred Christensen gjorde sig fortrolig med det nyeste inden for landskabsmaleriet. Det var i Paris, kunstens hovedstad i 1800-tallet, som han besøgte første gang i 1869.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere