0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Haahr Rasmussen: Forleden var jeg på date med en eksotisk, interessant, smuk kvinde. Så var der yderligere det, at hun var transkvinde

Dybest set vil man gerne kneppes af en ny verden, men det kan være svært at give sig selv lov, skriver Anders Haahr Rasmussen efter at have været på en usædvanlig date.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her forleden var jeg på en slags date med en kvinde, og det var meget interessant, vil jeg sige. Hun var både flygtning og muslim, fra Somalia, så det føltes sådan lidt eksotisk til at begynde med, men det gled hurtigt i baggrunden, efterhånden som snakken flød, og flirteriet kørte, smil og komplimenter. Hun var virkelig flot, sådan med slangekrøller og en smart kjole, som var en halv jakke, nedringet nok til at drage blikket sydpå.

Der var så yderligere det, at hun var transkvinde, og det har jeg ikke prøvet før. Ikke at jeg kunne se det på hende, men hun havde fortalt mig det på forhånd. Hun fortalte også, at hun gik meget i byen, datede en del, ofte med white boys som mig, som hun kaldte det.

Det kunne hun godt lide, ingen dårlige oplevelser indtil videre, men hun var lidt usikker på det med rollefordelingen. Det var jo blevet tydeligt for hende, efter hun begyndte at leve som kvinde, at der følger bestemte forventninger med. Om at lade sig føre, blive spurgt ud, lade ham tage initiativet, tage regningen, be the man. Og det fungerede sådan set fint nok for hende, men det førte ikke så tit til det helt hanky panky, det var svært at nå derhen, og det frustrerede hende. Så hun spurgte mig, om jeg havde nogle bud på, hvad det kunne skyldes.

Jeg svarede, at nej, det havde jeg ikke, men okay, hvis jeg skulle tage udgangspunkt i mig selv, og hvordan jeg sad og havde det lige nu, så kunne jeg konstatere, at jeg var tiltrukket af hende. Hun var lækker, fræk, charmerende, jeg ville normalvis ikke tøve to sekunder med at gå efter guldet. Men jeg var også usikker på en måde, jeg ikke var vant til. På sådan et lavpraktisk plan: Hvad gemte sig under kjolen? Hvordan foregik det, da hun var på toilettet lige før? Hvordan ville det skulle foregå, hvis vi endte i en seng uden tøj på?

Jeg følte mig for uerfaren til at kunne føre an. For usikker til at kunne indtage den maskuline rolle

Jeg var tændt nok til gerne at ville finde ud af det, men jeg følte mig for uerfaren til at kunne føre an. For usikker til at kunne indtage den maskuline rolle. Det sex, jeg har haft, især første gang, har fulgt et uskrevet manuskript. Som rummer plads til improvisation, jo tak, men den overordnede dramaturgi ligger fast. Jeg ved nogenlunde, hvad der er i vente, og jeg ved, hvad der forventes af mig. Jeg føler mig tryg.

Her anede jeg ikke, hvad der ville ske, hvilke kropsdele og hvordan. Hvis det skulle ske, ville jeg have brug for, at hun satte sig i førersædet. Tog mig i hånden, tog hånd om min tøven og tvivl, tog sig af mig, som var jeg en jomfru. Det føltes afmaskuliniserende bare at bede om det. Udtrykke den skrøbelighed. Og hun kunne mærke en konflikt mellem sine forestillinger om feminin adfærd – lokkende, afventende, modtagende – og det ansvar, situationen bød hende at tage. Sagde hun. På den måde var det hele meget meta, meget tænksomt.

Måske ligefrem et råb et hjælp

Og jeg lod tankerne stikke af og spekulerede på, om ikke mange mænd føler sig som jomfruer for tiden. Står foran noget, de aldrig har prøvet før. Føler sig usikre på, hvad der venter, og hvad der forventes af dem.

Vis dine følelser, sig, hvad du mener, stop med at mansplaine, tag barsel, giv plads, knep som en tordenskrald. Man bliver let forvirret, og man(d) skal helst ikke være forvirret. Man er opfostret til at tage ansvar for at drive den her butik videre. Passivitet er for de svage. Så hellere vred. Aggressiv.

Gad vide, om det er det, der er på spil, når en undersøgelse viser, at polske mænd under 40 år anser den største trussel mod landet for at være LGBT-bevægelsen og det, de kalder ’kønsideologi’. Eller den modstand, det vækker herhjemme, når folk foretrækker kønsneutrale pronominer. Som Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, udtalte, så kommer hans avis ikke til at skrive ’dem’, ’de’ eller ’hen’, for det vil forvirre læseren: »Sproget går helt i opløsning«.

Vis dine følelser, sig, hvad du mener, stop med at mansplaine, tag barsel, giv plads, knep som en tordenskrald. Man bliver let forvirret, og man(d) skal helst ikke være forvirret

Det er utrygt. Hvor er verden på vej hen? Hvad skal der ske? Jeg ved godt, at det også handler om magt. Om at klynge sig fast til sine privilegier, mens verden bliver mere og mere queer. Men måske det en gang imellem kan være gavnligt at se det som udtryk for usikkerhed, måske ligefrem et råb om hjælp. Se det som små bange jomfruer, der egentlig gerne vil smide tøjet og i lag med en ny verden, men også er lidt bange for det. Så har man brug for, at nogen tager én i hånden. Beroliger i stedet for at bebrejde. Opbygger i stedet for at udskamme. Forsikrer én om, at det nok skal gå, at de har styr på det, ved, hvad de laver. Så man selv kan give slip og lade sig føre.

Det havde jeg i hvert fald brug for forleden. Og selv om daten reelt var et podcast-interview udformet som en date, var følelserne virkelige. Både tiltrækningen og usikkerheden. Og den åbne, rolige version af mig selv, hun fik frem ved at tage mig i hånden.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce