0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vildfaren havskildpadde flytter permanent ind på Den Blå Planet

Naturstyrelsen giver dispensation til, at havskildpaddeunge får permanent ophold på Den Blå Planet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Den Blå Planet
Foto: Den Blå Planet

Havskildpadden for sandsynligvis vild på turen fra Azorerne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En vildfaren og syg havskildpaddeunge, der i januar blev fundet ved den jyske vestkyst, skal fremover vokse sig stor og stærk i Den Blå Planet.

Det skriver akvariet i en pressemeddelelse.

Det er Naturstyrelsen, der har givet dispensation til, at ungen, der nu er ved godt helbred, kan blive boende i akvariet.

»Hvis et dyr bliver fundet langt fra sine naturlige omgivelser, og chancerne for overlevelse på anden vis er større, kan man få dispensation til at beholde dyret«.

»Den dispensation har vi nu fået af Naturstyrelsen«, siger Lars Skou Olsen, chefdyrepasser på Den Blå Planet.

Det var to tyske turister, der i januar fandt havskildpaddeungen ved Blåvand Strand i Sydvestjylland.

Dyret var afkræftet og havde pådraget sig en lungebetændelse.

Ungen blev bragt til Den Blå Planet, hvor den kom i behandling med antibiotika.

»Dyret er sandsynligvis faret vild på turen fra Azorerne, hvor Golfstrømmen har ført den til Europa. Herfra sørgede Jyllandsstrømmen for, at den blev skyllet i land på Blåvand Strand«, siger Lars Skou Olsen.

Havskildpadder bruger Jordens magnetiske felter til at navigere efter.

Klodens store havstrømme fungerer som undersøiske transportbælter for havskildpadderne.

Dyrene svømmer med havstrømmene, og de lange rejser kan strække sig over flere tusinde kilometer årligt.

På sigt flytter den nye beboer i Oceantanken, der rummer fire millioner liter vand.

Inden skildpadden er stor nok til at flytte, får den sig nogle nye eksotiske værelseskammerater.

Snegle og muslinger bliver en del af kollektivet. Også tropiske fisk flytter ind hos havskildpadden, blandt andet kirurgfisk, der spiser alger fra skildpaddens skjold.

ritzau

Annonce

Læs mere