En større gruppe mennesker ignorerede tilkaldt politi ved en ulovlig koncert i sydlig London-forstad.

22 politifolk såret under sammenstød ved ulovlig koncert

I alt fire mennesker blev arresteret efter urolighederne.  Foto: Metropolitan Police/PR
I alt fire mennesker blev arresteret efter urolighederne. Foto: Metropolitan Police/PR
Lyt til artiklen

22 politifolk blev såret under voldsomme uroligheder i Brixton i det sydlige London natten til torsdag i forbindelse med en musikbegivenhed, som ikke var blevet tilladt. Det oplyser det britiske politi.

Politifolk, som blev kaldt ud til stedet, siger, at en større gruppe mennesker på stedet ikke reagerede på politiets tilstedeværelse.

» Begivenheden fortsatte, og flere politifolk blev tilkaldt. Den tilstedeværende gruppe blev fjendtligt indstillet over politifolkene, hedder det i en pressemeddelelse fra politiet.

Ubekræftede fotos på sociale medier viser, at en større gruppe konfronterer politiet og angriber en politimand i en af politiets biler. Reuters har ikke kunnet få de pågældende fotos bekræftet.

Ingen af de 22 politifolk skulle være alvorligt såret. To af dem har dog været på hospitalet for at få behandling.

» I nat fik vi en del opkald fra bekymrede lokale beboere, som klagede over, at et stort antal mennesker opførte sig støjende, asocialt og voldeligt. Vi rykkede ud og reagerede på dette, siger en ledende politimand, Colin Wingrove.

»Denne form for arrangementer er i strid med loven, og de udgør en risiko for den offentlige sundhed og strider mod de gældende corona-restriktioner, siger han og tilføjer:

»Volden mod politifolk er fuldstændig uacceptabel, og vi vil ikke tolerere den under nogen omstændigheder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her