0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rolling Stones truer Trump: Hvis du fortsætter, bliver du sagsøgt

Den britiske rockgruppe mener at kunne sagsøge Trump, hvis han fortsat anvender bandets sange ved valgmøder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rolling Stones truer med at sagsøge USA's præsident, Donald Trump, hvis han fortsætter med at bruge rockgruppens musik i sine politiske fremstød.

Den 74-årige Trump anvendte for nylig sangen 'You Can't Always Get What You Want' under et stort vælgermøde i Tulsa i Oklahoma.

Siden 2016 har det britiske rockband klaget over, at Trump anvendte gruppens numre, men uden held.

Ved Trumps indsættelse som præsident i januar 2017 blev 'Heart of Stone' spillet. Men efter fire års resultatløse anstrengelser øger Rolling Stones nu presset på Trump.

Bandet, inklusive frontfiguren Mick Jagger og guitaristen Keith Richards, har sammen med amerikanske BMI, som varetager musikere og andre kunstneres rettigheder, fundet en metode, hvorpå de kan sagsøge Trump for brud på musikrettigheder.

»Det kan være sidste gang, at Trump anvender nogen som helst sange af Jagger/Richards under sine valgkampagner. Hvis Donald Trump fortsætter, vil han blive sagsøgt«, udtaler gruppen lørdag til det amerikanske magasin Rolling Stone.

Adskillige andre musikere, deriblandt den afdøde Tom Petty og Neil Young, har kritiseret Trump for at bruge deres musik og forsøgt at få ham til at stoppe med det.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts