Regeringen skal bruge langt flere penge på nye kompensationsordninger til det coronaramte danske kultur- og idrætsliv, og ordningerne skal løbe frem til mindst årsskiftet.
Det siger en række partier i Folketinget forud for de forhandlinger, der skal sikre, at spillesteder, teatre og biografer ikke går fallit, fordi de kun må lukke få tilskuere ind.