Som kvinde oplever man igen og igen, at kroppen ikke kun tilhører en selv, men også andre. Det er en kultur, man vokser op i, et system, der får os til at glemme de grænser, vi kunne mærke klart som børn. Derfor bliver det svært at sige fra. Og derfor må regeringen på banen med konkrete lovforslag, skriver Dy Plambeck i denne klumme.
Natten efter at statsminister Mette Frederiksen havde holdt sin åbningstale i Folketinget, drømte jeg, at hun havde læst min seneste roman ’Til min søster’ (2019). Hun var med i et bogprogram på tv, hvor hun skulle være smagsdommer. Den første bog anbefalede hun varmt. Så kom hun til min. Hun tog den op mellem hænderne og tøvede. Hun var tydeligvis ikke begejstret.
»Jeg ved ikke helt, om jeg forstod denne bog«, sagde hun, »men jeg fik heller ikke nogen hjælp«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
