Når jeg tænker på søvn, gør jeg det med en rødglødende passion, der står i kontrast til den ikkeaktivitet, søvnen er. Jeg putter mig selv som et barn med en rislende nydelse og et suk så langt som dagen, når Elskede Seng bærer min tunge krop, og Varme Dyne forsegler min ro.
Mit indre morgengry banker ikke stille på, blidt hviskende: Kan du vågne lige så stille?. Mit morgengry sparker døren op med combat boots, flår mig ud i det, der føles som arktisk soveværelseskulde, hvor jeg står som en skildpadde uden skjold og prøver at komme i tanke om, hvordan jeg plejer at spille mit livs rolle som menneske.
