0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ayse Dudu Tepe: Jeg har simpelthen givet op. Ikke på vores demokrati, men på vores folkevalgte

Man kan vælge en billig tandpasta i stedet for den dyre mærkevare. Men når det kommer til politik, kan man ikke bare købe noget, der er billigere og lige så godt. Man må tage det, der er, eller lade være, skriver Ayse Dudu Tepe i denne klumme om at føle sig røvrendt som borger og vælger af vores folkevalgte politikere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Året går på hæld, og 2020, ja 2020 har i sandheden været et skelsættende og dødeligt år. Men det har også været et år, hvor min politikerlede er blevet forstærket. Jeg har simpelthen givet op. Ikke på vores demokrati, men på vores folkevalgte.

De er i ordets reneste betydning et folk, der er udvalgt af folket, ikke kun til at forvalte og omfordele den store husholdningskasse, men til at opfylde og overholde vores alle sammens grundlov. Og det sidste kniber det en smule med. Altså det der med at overholde grundloven, eller loven i det hele taget, fordi barnebrude og mink er en trussel mod Danmarks værdipolitik eller folkesundheden. Men det kniber så sandelig også med at overholde egne politiske valgløfter. Partierne giver køb på deres principper, for ellers står de uden for indflydelse.

9. oktober 2014 sad jeg i Deadline studiet hos DR 2 sammen med journalist Lea Korsgaard og antropolog Dennis Nørmark og debatterede, hvorvidt Danmark har de politikere og dermed den politik, vi fortjener. Dengang udtalte jeg, at jeg følte mig politisk hjemløs, et udtryk, jeg vil hævde blev opfundet af undertegnede og sidenhen brugt flittigt, fordi jeg følte mig godt og grundigt røvrendt af de radikale, som jeg havde fået mig selv overbevist om at stemme på til Folketingsvalget i 2011. Fordi de højt og helligt havde lovet, at de ville tage et opgør med udlændinge- og integrationspolitikken, og at de også ville have et mandat til det, fordi de ville blive en bærende og altafgørende søjle under den nye regering ledet af Helle Thorning Schmidt.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere