Ghettopakke. Ikke ligefrem et klummeemne, som emmer af bjældeklang og søde, dovne juledage, men jeg tror, tiden er inde til at fægte med min egen ubehageligt forvirrede berøringsangst over for denne hadegave.
Forfatteren Jonas Eika kaldte det for »statsracisme« i sin berygtede takketale, da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2019. Vi brugte så en rum tid på offentligt at diskutere, om ikke var liiiidt overdrevet sagt, sådan retorisk, overfladisk betragtet, hvorefter jeg personligt kom til at parkere selve substansen og det enormt uliberale, juridiske og ideologiske skred, som ghettopakken markerer, i et diffust rum til politisk venstre for mig, hvor der plejer at være nogle andre, der gør noget, så jeg ikke selv behøver.
