0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Sonja fra Saxogade' er død

Efter et slagtilfælde i sit hjem søndag 6. september er 61-årige Sonia Maria Sander død.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Møller Jørgensen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sonia Maria Sander, der blev kendt i tv-serien ’Sonja fra Saxogade’ fra 1968, er afgået ved døden efter et slagtilfælde. Det oplyser hendes datter til Her & Nu og Ekstra Bladet.

Hun fik slagtilfældet i sit hjem søndag 6. september. Lørdag blev hun bisat fra Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København.

Sonia Maria Sander medvirkede i de fire afsnit af ’Sonja fra Saxogade’, hvor hun indtog hovedrollen som den hurtigttalende Sonja med lyse krøller og tykke brilleglas. Det samme gjorde hun i yderligere fire afsnit med titlen 'Sonja på Bornholm'.

Hun lavede ikke skuespil efterfølgende. Hun kunne godt lide sammenholdet og at optage, men berømmelsen var ikke noget, hun brød sig om.

Hun arbejdede gennem livet som sygehjælper og senere socialrådgiver, indtil hun gik på førtidspension, skriver Ekstra Bladet.

Hun efterlader sig datteren Sara Sander Paddison og tre børnebørn.

Tv-serien blev skrevet og instrueret af Jytte Hauch-Fausbøll.

Sonia Maria Sander har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at ’Sonja fra Saxogade’ mere eller mindre er skrevet over hendes barndomsliv. Hun var veninder med Jytte Hauch-Fausbølls datter.

Serien og Sonia Maria Sander blev meget populære, men det voksne liv var ikke altid nemt for hende, fortalte hun i 2017 til Ude og Hjemme.

»Mit liv har været, som det nu har været. Men jeg vil da sige, at der er to år, jeg godt kunne have undværet«, sagde Sonia Maria Sander til Ude og Hjemme for tre år siden.

Hun er blevet skilt tre gange, har mistet en lillesøster og havde på et tidspunkt en depression, der blev så alvorlig, at hun skulle indlægges.

’Sonja fra Saxogade’ er optaget på Vesterbro i København. I serien bor Sonja med sin distræte mor Norma, spillet af Jytte Abildstrøm, og sine to søskende, Bjarne og Heidi, i en lille toværelses lejlighed på Vesterbro.

Karakteren Sonja har efterfølgende lagt navn til en café på Saxogade på Vesterbro.

Ritzau

Annonce

Læs mere