Selv om hun troner majestætisk foran Vestindisk pakhus i København, så er skulpturen ’I am Queen Mary’ ikke skabt til det danske vejr. Hun er opført i flamingo, og siden skulpturen blev rejst som monument over Danmarks kolonihistorie for snart tre år siden, er flere dele blevet beskadiget.
Og da stormvejret ruskede voldsomt i den syv meter høje skulptur søndag 27. december gik det helt galt. Hendes hoved og halvdelen af ryglænet på hendes stol kunne ikke modstå den kraftige vind og brækkede af.







