For næsten 100 år siden udkom John Deweys bog ’The Quest for Certainty’. Dewey er bedst kendt for sloganet learning by doing, men han er en langt bredere og dybere tænker end det og har længe været en af mine yndlingsfilosoffer. Ikke mindst fordi han insisterede på at sammentænke human-, samfunds- og naturvidenskaberne på en måde, der er helt nødvendig i dag, hvor tidens store problemer som klima- og biodiversitetskriserne ikke kan løses fra blot et enkelt af disse perspektiver. Og nu har vi så coronapandemien, der selvfølgelig først og fremmest handler om en virus, som kan forstås biologisk og behandles medicinsk, men som påvirker næsten alle processer i menneskers liv overalt på Jorden. Jeg har ofte tænkt på, hvordan min intellektuelle helt, Dewey, mon ville have responderet på coronakrisen.
Den første sætning i Deweys bog fra 1929 lyder: »Mennesket, som lever i en verden fuld af farer, må søge sikkerhed«. Og resten af bogen handler om, hvordan det er forsøgt på to forskellige måder gennem historien. Den ene måde har fundet udtryk gennem ceremonier, ritualer og magi. Det er lidt forenklet den religiøse måde. Den anden er udtrykt ved menneskets skabelse af teknologi og videnskab, der sætter os i stand til at gribe ind i naturens processer på fordelagtige måder. Den først handler kort sagt om at ændre og tilpasse selvet, mens den anden handler om at ændre og tilpasse verden. Den ene søger accept af tilværelsens vilkår, og den anden søger at forandre disse vilkår.
