0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bernie Sanders-produkter sælger for 11 millioner på fem dage

Trøjer med ikonisk foto af Vermont-senator Bernie Sanders har på få dage skaffet millioner til velgørenhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Ja ja. Der blev indsat en ny præsident i USA. Men det internettet især var oppe at køre over, var ham her. Senator Bernie Sanders, der ved noget om at holde kulden fra døren.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billedet af den amerikanske senator Bernie Sanders, der sidder med mundbind, stor vinterjakke og vamsede vanter ved Joe Bidens indsættelsesceremoni, har på fem dage skaffet 1,8 millioner dollar til velgørenhed.

Det melder senatoren fra Vermont onsdag lokal tid. Beløbet svarer til 11 millioner danske kroner.

På sociale medier har folk verden over moret sig med at dele redigerede billeder af Bernie Sanders - såkaldte memes.

I disse memes er Sanders blandt andet klippet ind ved Jalta-konferencen i 1945 og i den ikoniske scene i filmen ’Ghost’, hvor det er hans vanter, der former Demi Moore’s lerklump på drejebænken.

Sanders har ikke selv været bleg for at udnytte situationen, og få dage efter ceremonien var billedet af finde på T-shirts og hættetrøjer på senatorens egen hjemmeside.

Ved noget om kulde

Salget er gået over al forventning, siger Sanders.

»Jane (Sanders’ hustru, red.) og jeg er overraskede over al den kreativitet, som så mange mennesker har vist den sidst uge, og vi er glade for, at vi kan bruge min internetsberømmelse til at hjælpe folk i nød«, siger den 79-årige senator i en erklæring.

De 11 millioner kroner, der er blevet solgt for, bliver givet til ordninger som ’Meals om Wheels’, der leverer mad til ældre med små indkomster.

På grund af den enorme efterspørgsel kan der være op til otte ugers leveringstid på en T-shirt.

Den 79-årige senators påklædning skilte sig generelt ud ved onsdagens indsættelse, hvor de fleste andre var klædt i designertøj.

Efterfølgende forklarede Sanders med et glimt i øjet, at han som borger i den nordlige stat Vermont ved noget om kulde, men ikke går så meget op i at være stilfuld.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter