0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skrid ud af min drømmesøvn, corona. Lad os i det mindste have natten for os selv

Vores liv har forandret sig under coronapandemien. Det samme har vores drømme. Nu farves de af savnet efter det liv, vi levede. For vi længes og rækker ud efter noget, der ikke findes for tiden, og vi gør det om natten, mens følelserne skyller ind over bevidstheden, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturklumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Drømmesøvnen afspejler den hverdag, vi har, men også vores længsler. Dette var virkelighed på Roskilde Festival for nogle år siden. På campingområdet var folk faldet i søvn uden for deres telt. Nu er det drømmen for mange.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sofie Linde er vred. Hun står i soveværelset med et lille barn på hoften og råber til min mand, at han skal skride. Han ligger stadig i sengen, og han er bange. Det gik ellers lige så godt. Roskilde Festival var åbnet, coronapandemien var ovre, livet var vendt tilbage, og han havde ubekymret sagt ja til tilbuddet om at overnatte i tv-værtens hus tæt på festivalen, selv om han ikke kendte hende personligt. Nu forstår min mand, at der er tale om en misforståelse, og at han ikke er velkommen. Der er også lige det problem, at han ligger i Sofie Lindes babys seng.

Dette er min mands seneste coronadrøm. De findes og er blevet en del af den sovende hjernes surreelle repertoire. Noget, mennesker rundtomkring på kloden er fælles om. Når vi går til ro, og tankerne burde kunne vandre toldfrit omkring, bevæger mange os i stedet ind i små natlige dramaer præget af forbud, frygt og forvirring.