Coronaudbruddet har været dyrt for Tivoli, der har holdt lukket dele af året, og i åbningstiden har haft langt færre gæster end vanligt. Tivoli kommer ud af 2020 med et underskud på 143 millioner kroner, oplyser selskabet i sit årsregnskab.
Der var 1,63 millioner besøgende i Tivoli i 2020, hvilket er næsten 3 millioner færre end i 2019.
»Det er i høj grad forsamlingsforbuddene, de generelt færre turister i København og de mange opfordringer til danskerne om at undgå social kontakt, som har påvirket Tivolis aktivitetsniveau negativt«, skriver Tivoli i regnskabet.
I 2020 havde Tivoli åbent 199 dage, mens tallet i 2019 var 270 dage. Heller ikke i 2021 forventer Tivoli at tjene penge. Forlystelsesparken forventer et underskud på 75-100 millioner kroner.
ritzau
fortsæt med at læse








