0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den amerikanske skuespiller George Segal er død - 87 år

Den 87-årige amerikaner George Segal var aktiv skuespiller lige indtil sin død, der indtraf tirsdag.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske skuespiller George Segal, hvis lange film- og tv-karriere strakte sig fra 1960’erne og frem til i dag, er død i en alder af 87 år.

Det oplyser Segals kone, Sonia, til underholdningsmediet Deadline tirsdag amerikansk tid.

George Segal døde ifølge sin hustru i Santa Rosa i Californien af komplikationer efter en bypassoperation.

Segal er mest kendt for sin rolle i filmen ’Hvem er bange for Virginia Woolf?’ fra 1966, som han også blev nomineret til en Oscar for som Bedste Mandlige Birolle.

Her spillede han en ung professor i filmen sammen med megastjernerne Richard Burton og Elizabeth Taylor.

Segals død falder desuden sammen med tiårsdagen for Elizabeth Taylors dødsfald.

Yngre seere vil måske kende George Segal som bedstefar Pops i tv-serien ’The Goldbergs’.

Serien fra 2013 kører stadig i dag, og serieskaberen skriver på Twitter, at ’vi i dag mistede en legende’.

»Det var en ære at være en lille del af George Segals fantastiske liv. Skæbnen ville, at jeg fik valgt den perfekte person til at spille Pops«.

»Ligesom min egen bedstefar var George et barn ind i hjertet med en magisk gnist«, skriver serieskaberen Adam Goldberg på Twitter.

Segal vandt desuden en Golden Globe-pris for sin rolle i filmen ’En pikant affære’ fra 1973, mens han også havde roller i de nyere film ’2012’ og ’Love and Other Drugs’.

Ud over at være skuespiller spillede Segal banjo gennem hele sit liv og optrådte desuden med sit eget jazzband.

George Segal efterlader sig ud over sin kone to børn.

ritzau

Annonce

Læs mere