Der er nok mange af os, der i det seneste coronaår har været nedtrykte, bange eller forvirrede. Jeg husker selv, hvordan jeg i marts sidste år ikke kunne falde i søvn om aftenen. Jeg ’doom-scrollede’ på Twitter, som det hedder, når man ikke kan slippe jagten på de dårlige nyheder. Om dagen var det svært at samle sig om arbejdsopgaverne, for overspringshandlingerne trængte sig på i form af pressemøder eller ny viden, der skulle opsøges på internettet. Siden gik det bedre.

Jeg fik opbygget hjemmerutiner sammen med familien, og til sidst føltes undtagelsestilstanden nærmest helt hyggelig.