Under første nedlukning i det tidlige forår 2020 forsøgte jeg at tilegne mig så megen relevant viden som muligt. Ikke bare om den nye virus og sygdom, men også om de sandsynlige psykologiske konsekvenser af pandemien og de restriktioner, politikerne havde indført.
Det var ikke opmuntrende at læse de videnskabelige rapporter. Der var ganske vist ikke så mange nyere erfaringer at trække på, for ikke siden den spanske syge havde vores del af verden været ramt af en epidemi med en sådan udbredelse og intensitet. Men eksempelvis bogen ’Psychiatry of Pandemics’, redigeret af psykiateren Damir Huremovic, fremlagde en række undersøgelser, bl.a. i kølvandet på erfaringer med restriktioner under sars-epidemien, hvor det havde vist sig, at cirka en tredjedel af de isolerede angiveligt udviklede depression, og lige så mange fik ptsd.
