0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Homo economicus kunne rejse sig, fordi kvinder lavede mad og passede børn uden løn

Den nye arbejdskamp mod den systematiske underbetaling i kvindefagene er en god anledning til at tænke lidt over økonomiens usynlige hjerte, skriver Eva Eistrup i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sygeplejersker demonstrerede forleden for at få mere i løn. I forgrunden ses formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I bogen ’Det eneste køn’ stiller den svenske forfatter Katrine Marçal (tidligere Katrine Kielos) et spørgsmål, der, dengang bogen i 2008 udkom første gang, fik mig til at tænke over omsorgsarbejdets usynlige økonomi.

Spørgsmålet lød: Hvem lavede Adam Smiths aftensmad? Hvordan fik nationaløkonomiens fader og ophavsmanden til begrebet om markedets usynlige hånd og egeninteressens rolle i økonomien egentlig selv mad i skrutten hver dag? Svaret er mor, og Adam Smiths mor hed Margaret Douglas.

»Hele livet tog hun hånd om sin søn, og hun er den del af svaret på spørgsmålet om, hvordan vi får vores aftensmad, som Adam Smith udelader«, som Marçal skriver med henvisning til den centrale passage i Smiths hovedværk, ’Nationernes velstand’, fra 1776, hvor han så berømt skriver: »Det er ikke på grund af slagterens, ølbryggerens eller bagerens velvilje, vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu