0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ayse Dudu Tepe: Jeg synes, det er pinligt, at min datter er den, af alle, der afslører mig

Hele mit voksenliv har jeg båret rundt på en rustning af jern for at beskytte mig, for at være stærk, skriver Ayse Dudu Tepe i denne klumme. Men nu er rustningen begyndt at smelte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi sidder på bænken sammen. Min datter og jeg. Det er ikke en tilfældig bænk. Det er min stambænk. Jeg sidder på den hver dag. Bænken ligger ved en rundkørsel. Solen skinner. Jeg sidder og kigger på mine hænder. Jeg synes, de virker tørre, men stadig bløde. Jeg synes, jeg kan se, at huden er blevet slappere.

»Hvordan ser mine hænder ud?«. Hun kigger på dem. Jeg kigger på dem. Og på hendes. Hun har brede fingre. »De er flotte, mor«. »Har du noget håndcreme med?«, spørger jeg, imens jeg prøver at løfte i det, der synes som den løse hud. »Jeg har noget håndsprit«.