Når nu spørgsmålet om danskhed er blevet så fladtrampet en symbolpolitisk sag, ligger der en iørefaldende fordel i at lade den danske sang skyde genvej – og måske fortælle en helt anden historie?

Der er grundlæggende noget dragende hjemstavnsagtigt over ’Vita Danica’, sådan som den smyger sig om én og får sangenes dyb af kollektiv erindring til at åbne sig med en indtrængende og bredt favnende bevægelse. Men der er samtidig noget mere på spil.