På nationalmuseet i Nuuk sover Grønlands nationalskat, en samling særdeles velbevarede mumier, deres evige søvn i sælskindsdragter. De har inuit-tatoveringer i ansigtet, fine streger under huden. En flere tusind år gammel skik, der forsvandt, da europæiske missionærer og kolonister som Hans Egede kom til Grønland.
I bydelen Nuussuaq er junihimlen stadig lys ved midnat, et uvirkeligt, blånende skær står ind bag køkkenets persienner. Det er fredag aften, og de syv unge omkring bordet skal i byen, det er Laura, der spiller guitar, det er de andre, der synger og rapper.
Rytmen forvandler køkkenet, alting danser. Skuldre slår beats i luften, hænder kaster tegn.
Tre af de unge ved festen har inuit-tatoveringer i ansigtet.
