På en liste over alle tv-serier i verden vurderer et hold kritikere, samlet af BBC og publiceret af BBC Culture, at danske ’Broen’ rangerer som nr. 34, ’Borgen’ nr. 40 og ’Forbrydelsen’ nr. 78 af de 100, der er valgt. Det er selvfølgelig ingen bibel, og der kan findes brillante serier, ikke mindst fra mere fremmedartede kulturer, som kun et fåtal af de adspurgte har set, og som derfor ikke får en chance.
Her er følgelig hverken filippinske eller sydkoreanske serier med. Selv den kultskabende norske ’Skam’ har man ikke vurderet blandt de 100 bedste.








