0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blomsterkunstneren Erik Bering er død

Erik Bering stod bag blomsterbutikken Bering House of Flowers og var kongelig hofleverandør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ole Buntzen (arkiv)
Foto: Ole Buntzen (arkiv)
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erik Bering, der var manden bag blomsterbutikken Bering House of Flowers i København og kongelig hofleverandør, er død efter kort tids sygdom.

Det oplyser hans bror, Åge Bering, til Ekstra Bladet. Erik Bering døde i weekenden og blev 76 år.

»Han havde været syg i en kort periode med kræft og fik diagnosen for cirka halvanden måned siden«.

»Her inden for den seneste uge gik det mere ned ad bakke, og så sov han stille ind«, siger Åge Bering til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet boede Erik Bering frem til sin død på Møn.

Han trak sig fra Bering House of Flowers i 2003, hvor han lod en medarbejder overtage forretningen.

Erik Bering trak sig dog ikke helt fra blomsterne og åbnede senere en gårdbutik i Gilleleje, men grundet dårligt helbred blev den solgt få år senere.

Gode venner med kongehuset

Ifølge Ekstra Bladet var Erik Bering gode venner med kongehuset.

Han stod for eksempel for blomsterne, da dronning Margrethe og Prins Henrik i 1992 fejrede sølvbryllup.

Han var også mand for udsmykningen, da dronning Anne-Maries søn, kronprins Pavlos, blev gift med Marie-Chantal i London i 1995.

Erik Bering efterlader sig partneren Gunner Ravn. Han havde ingen børn.

Ritzau