Lige før jul blev Dan-Bunkering dømt for at have leveret enorme mængder af brændstof, der var vigtige for de russiske krigsfly, der hjalp Assad-styret med at kaste bomber over tætbeboede områder i Syrien.
Det var i 2015-17, da netop de russiske bombardementer afgjorde borgerkrigen i Syrien. Civile i tusindvis var blandt de dræbte. Journalister og lokale fotografer har med livet som indsats leveret omfattende dokumentation af de civile ofre. Se i Syrian Archive, hvis nogen skulle være i tvivl.








