Det var egentlig en joke, da den norske arkæolog Solveig Thorkildsen en sen eftermiddag i december 2021 udbrød, at hun havde fundet et runebrev, da hun så en knogle ligge halvt begravet i den våde jord.
Sammen med et hold arkæologer fra Norsk Institut for Kulturarvsforskning (Niku) arbejdede Solveig Thorkildsen i Middelalderparken i den norske hovedstad, Oslo, men da hun samlede knoglen op, var den til hendes store overraskelse faktisk fyldt med runer.








