Det er dyrt at være i krig. Derfor har den ukrainske regering taget utraditionelle metoder i brug for at skaffe økonomiske midler til at bekæmpe de russiske styrker.
I et opslag på Twitter skriver den ukrainske vicepremierminister, Mykhailo Fedorov, at Ukraine inden længe vil begynde at udstede såkaldte non-fungible tokens, også kendt som NFT’er, for at finansiere sit militær.







