Luftalarmen er blæst af igen, og Jurko Prochasko er netop kommet tilbage til sit hjem fra beskyttelsesrummet i Lviv den formiddag, hvor vi har aftalt at ringe sammen.
»Det var heldigvis en ubegrundet alarm igen. Man bliver nervøs hver gang. For selv om vi her i den vestlige del af mit land lever et meget privilegeret liv, som ikke har ændret sig meget, siden Ruslands invasion begyndte, er angsten der hele tiden. For hvornår slår den første raket ned her? Hvornår kommer russerne, og har vi overhovedet en fremtid som folk og nation«, spørger han.
Stemmen fra den by, vi har lært at kende så godt gennem de seneste ugers tv-reportager om især den flygtningestrøm, der kommer dertil på vej ud af Ukraine mod vest, er rolig og fattet. På sit formfuldendte tysk forklarer Jurko Proschasko, der er psykolog og forfatter, om sin verden. En verden, der blev ændret fuldstændig, da Vladimir Putin sendte sin hær ind i nabolandet.
»Det var ikke nogen overraskelse for mig. Det har vi egentlig ventet på i hvert fald i de seneste 8 år efter annekteringen af Krim. Den eneste lille overraskelse er, at de startede en smule forsigtigt. Voldsomheden og brutaliteten i angrebet er først kommet senere«, siger Jurko Prochasko.
