Det hænder, at skåltaler om frie medier er tilsat en god del selvforherligelse, som ikke kan stå for en kritisk granskning. Det sker sågar også af og til i lande som dette.
Men konfronteret med medieudviklingen i Rusland og Ungarn kan man næsten komme til at længes efter en vesteuropæisk småhykler af en udgiver. Det, der sker i de to lande på mediefronten, er så groft og så indgribende, at det råber på refleksion og reaktion.