Over 100 millioner gange har et menneske et eller andet sted i verden klikket ind på en video, der lægger ud med en mand, der spiller på blokfløjte sammen med DR Symfoniorkestret.
Klippet er lagt ud af DR Koncerthuset og viser orkesteret fremføre temamusikken til Sergio Leones spaghettiwestern ’Den gode, den onde og den grusomme’ fra 1966, der er skrevet af Ennio Morricone.
»Det er ret vildt. Så meget opmærksomhed har vi aldrig oplevet før«, siger producent og redaktør Nicolai Abrahamsen, der står bag konceptet og designet af filmkoncerterne, til Jyllands-Posten.
Han fortæller, at videoerne fra DR Symfoniorkestrets forskellige koncerter med filmmusik i alt er blevet set 350 millioner gange.
638.000 abonnenter kan symfoniorkesteret prale af at have på YouTube. For at sætte det lidt i perspektiv er det 200.000 mere end Berlinerfilharmonikerne.
fortsæt med at læse









