Der er massevis af dygtige klassiske musikere, der spiller efter reglerne. Og så er der de særlige, sære, sjove og skæve, der finder på deres helt egne.
Fazil Say blev født som vidunderbarn. Han kunne løse indviklede matematikopgaver, inden det overhovedet var tid til børnehaven, og da den lille dreng lavede sig en fløjte og spillede melodier på den, fik forældrene sendt ham af sted til musikundervisning.









