Det havde været nemmere, hvis man var død«, siger Peter Sommer – ikke uden en vis teatralsk ironi.
»Så var det nogle andre, der syntes, det var interessant«, fortsætter han, da vi taler sammen om den Peter Sommer-teaterkoncert, han i øjeblikket selv er hovedperson i på Aveny-T.
Nu er han nødt til selv at synes det; at han selv er interessant nok, mens han altså stadig lever – og sådan cirka befinder sig »midtvejs«, som han selv udtrykker det.
Mens vi taler rundt om emnet teaterkoncerter, fornemmer jeg, at vi begge nærer en vis uudtalt skepsis for hele idéen om dem – han som kunstner og jeg som musik- og teateranmelder – som om vi holder lidt igen med at sige, hvordan det egentlig forholder sig med teaterkoncerter: at de jo sjældent er store musikalske oplevelser. At meget af det måske ligefrem er noget bras, der hverken er koncert eller teater.
