Det går godt for de private publicistiske medier. Især oplever de medvind, når det handler om at få brugerne til at betale for digitale abonnementer. Men de vil have en større del af annonceindtægterne, og det kan de skaffe ved hjælp af data. Det var et af budskaberne på en international mediekonference i København i sidste uge.
Traditionelt har de private medier siddet på broderparten af annoncemarkedet – indtil Google og Facebook begyndte at æde markedsandele. Deres del af annonceindtægterne var 25 procent i 2015 og forventes at være over 60 procent i 2025. Hvis danske medier skal have en større luns, skal de gøre det samme som de to techgiganter: skaffe flere data. Og hvordan gør man det? Ved at få flere aktive brugere og få dem til at logge ind.faktaboks mediekommentar NY








