Filmen ’Holy Spider’ er valgt som Danmarks bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Thriller om seriemorder er dansk oscarkandidat

Thrillerne 'Holy Spider' er inspireret af en virkelig historie om en iransk seriemorder.
Thrillerne 'Holy Spider' er inspireret af en virkelig historie om en iransk seriemorder.
Lyt til artiklen

Den danske oscarkomité har valgt filmen ’Holy Spider’ af Ali Abbasi som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut.

’Holy Spider’ er en thriller inspireret af en virkelig historie om en iransk seriemorder. I filmen er en kvindelig journalist i gang med at efterforske mordene, der bliver begået på en række prostituerede.

Meget tidligt kender man morderens identitet. Morderen søger anerkendelse for sine gerninger og mener selv, at han renser gaden for syndige kvinder.

24. januar offentliggøres alle oscarnomineringer. Det er altså den dag, det står klart, om ’Holy Spider’ kommer i spil til en statuette.

Oscaruddelingen finder sted i Los Angeles 12. marts næste år.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her