Nedarvet vanetænkning er måske den største forhindring, når man gerne vil se med nye øjne på sit arbejdsliv. Man kan for eksempel være hjernevasket af et afdødt familiemedlem, der først holdt pause efter styrt i et vejarbejderhul, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturkommentar.
Afbud nummer to kom midt i spaghetti bolognesen.
Det var en aften forleden. Planen var, at jeg skulle moderere en paneldebat med fire deltagere, arrangementet ville blive et tilløbsstykke, forlød det, og nu begyndte det at smuldre. Om formiddagen havde den første paneldeltager trukket sig af familiære årsager, og her en time før lyste min telefon så med besked fra den anden deltager. Hun sad fast i Aalborg Lufthavn.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
