I 20 år har en lille del af den amerikanske militærbase på Cuba, Guantánamo, været brugt som fængsel for fanger, USA har taget i kampen mod Al-Qaeda og Taleban.
Da amerikanerne begyndte at internere dem efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001, måtte de ikke vide, hvor i verden de opholdt sig. Under madrassen i deres celler var der blot malet en sort pil på det mintgrønne metal og teksten ’Mekka 12.773 kilometer’.
Fangerne kunne stort set ingenting foretage sig, og i mange år måtte de bruge væggene, toiletpapir eller madbeholdere, hvis de ville tegne eller skrive noget.
Det blev der lavet om på i 2010, skriver Hyperallergic, der er et onlinemedie om kunst. For efter hårde forhandlinger fik de adgang til papir og pensler, så de kunne udtrykke sig kunstnerisk.
Ejet af Pentagon
Nu sender otte af dem – hvoraf de fleste nu er løsladt – en opfordring til præsident Joe Biden om at lade dem beholde de værker, de har lavet i den amerikanske fangelejr. Det skriver selvsamme Hyperallergic. For adgangen til at udtrykke sig kunstnerisk havde enorm betydning for dem.
»Nu skulle vi ikke længere gemme vores tekster, malerier, digte og sange – hvilket var det samme som at gemme en del af os selv. Nu blev vi ikke længere straffet for at male eller synge. Vi kunne vise de sider af os selv frem, der havde været skjult«, skriver de i brevet.
Papir, pensler og maling blev deres mulighed for at komme i kontakt med deres minder, tidligere liv, naturen, verden og deres familier, skriver de i brevet:
»Kunst var vores måde at hele os selv på, flygte fra følelsen af at være fængslet og befri os selv bare for en stund ... Vi malede vores håb, frygt, drømme og vores frihed. Vores kunst hjalp os til at overleve«.
Men fangerne bestemmer ikke over den kunst, de dengang producerede i cellerne på Guantánamo. Det gør Pentagon.
I 2017 blev 30 af deres malerier og skulpturer udstillet på John Jay College of Criminal Justice, men kort efter erklærede Pentagon ikke bare, at kunst fremstillet på Guantánamo var statens ejendom og ikke måtte forlade fængselslejren, men også, at den kunne destrueres, hvis militæret ønskede det.
I det åbne brev opfordrer de otte fanger præsident Joe Biden til at stoppe Trump-æraens politik om, at kunst ikke må forlade Guantánamo. »Disse værker tilhører kunstnerne, man kan ikke overvurdere, hvor vigtige de er for dem«, skriver de og afslutter brevet med »Befri disse kunstværker fra Guantánamo«.
Opfordringen får opbakning fra en række prominente kunstnere, skriver Hyperallergic, heriblandt Molly Crabapple og Erin Thompson.
fortsæt med at læse
