Et friskt, nyt ansigt figurerer på amerikanske mønter, og det er det første af sin slags. Skuespillerinden og modeikonet Anna Mae Wong får sin debut på den amerikanske quarter.

Et nyt ansigt er kommet på de amerikanske mønter

Det skarptskårne pandehår og de lange negle er blandt den ikoniske skuespillerindes kendetegn.
Det skarptskårne pandehår og de lange negle er blandt den ikoniske skuespillerindes kendetegn.
Lyt til artiklen

På mandag kommer der et nyt ansigt på den amerikanske quarter-mønt.

Ansigtet tilhører den amerikansk-kinesiske skuespillerinde Anna May Wong. Hun betragtes i folkemunde som USA’s første amerikansk-kinesiske filmstjerne – og er nu også blevet den første asiatiske amerikaner, der figurerer på den amerikanske valuta, skriverHyperallergic.

Anna May Wong var aktiv i alt fra stum- og talefilm til teater og radio, og så var hun et af 20’erne og 30’ernes største modeikoner.

Den nye mønt forestiller Anna Mae Wong, som kigger let opad, mens hovedet hviler på håndryggen. På mønten ses også skuespillerens skarptskårne pandehår og de lange negle, som hun blev berømt for.

Hun er den femte kvinde, som indgår i initiativet American Women Quarters Program. Hvert år frem til 2025 vil der blive annonceret op til fem nye møntdesign, der hylder kvinder, som har ydet væsentlige bidrag til amerikansk historie.

»Hun huskes som en international filmstjerne, modeikon, tv-banebryder og en forkæmper for større repræsentation af asiatiske amerikanere i film. Hun fortsætter med at inspirere skuespillere og filmskabere i dag«, skriver The United States Mint om Anna Mae Wong på sin hjemmeside. Det er den myndighed, som producerer amerikansk valuta.

Succes imod racisme

Anna May Wong landede sin første hovedrolle i en alder af 17 år i stumfilmen ’The Toll of the Sea’ fra 1922. Selv om hun fik stor ros og berømmelse, kæmpede hun igennem sin karriere mod racisme i filmbranchen.

Hun blev blandt andet fravalgt til rollen som en fiktiv kinesisk karakter i filmen ’The Good Earth’ i 1930’erne. Rollen gik i stedet til den hvide skuespiller Luise Rainer.

På trods af Hollywoods modvilje mod at hyre kinesiske skuespillere opnåede Anne Mae Wong en imponerende karriere, som tæller over 60 film. Hun blev også den første asiatisk-amerikaner til at spille hovedrollen i et amerikansk tv-show – nemlig ’The Gallery of Madame Liu-Tsong’ fra 1951.

Andre mønter, som er blevet produceret i år som en del af American Women Quarters Program, er blandt andet med forfatteren og borgerrettighedsaktivisten Maya Angelou. Hun er også den første sorte kvinde, der figurerer på en amerikansk mønt.

Herudover er der astronauten Sally Ride, den første kvindelige leder for Cherokee Nation – et af USA’s største oprindelige folkefærd – Wilma Mankiller, og kvindeforkæmper og aktivist Nina Otero-Warren.

Nina Pratt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her