Vores politikere har aldrig virket mere berømte, end de gør nu. Med kun en nats søvn før demokratiets festdag går i gang tirsdag, er politikernes sociale medier præget af greatest hits og rockstjernestemning i forsøg på at minde vælgerne om, hvorfor vi elsker dem.
Søren Pape Poulsen (K) virker ikke slået ud af ugers negativ presse og ringe meningsmålinger. »I’m still standing« forsikrer en selvsikker Søren Pape til lyden af Elton John’s banger af selvsamme navn på sin Instagram.









