0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

En kvindelig medarbejder diskuterede indholdet af en sang ved et internt møde. Kort efter modtog chefen dødstrusler

Debatter om inklusion på universiteter har fået bølgerne til at gå højt hos offentligheden, medier og politikere. Politiken giver dig her tre nedslag i de debatter, der har fyldt mest – og ser på om, de har haft nogen effekt.

FOR ABONNENTER

Må man synge sange om, hvordan danskere ser ud? Klæde sig ud som indfødt amerikaner eller mexicaner? Udgive forskning, der kan tolkes som aktivisme? Det er nogle af de spørgsmål omkring inklusion på danske universiteter, som har fået heftig medieopmærksomhed.

Nu gør Politiken status over, hvilke inklusionsdebatter der har fyldt mest – og om debatten ændrede noget.

’Den danske sang er en ung blond pige’ er en mangeårig favorit fra Højskolesangbogen, men i dag er den også synonym med en betændt debat om inklusion.

Det startede småt: I 2016 blev den sunget ved en morgensamling på et internt møde på Copenhagen Business School. En af underviserne ønskede efterfølgende at diskutere sangens indhold. Som mørklødet kvinde mente hun, at sangen var ekskluderende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce