For de uindviede var der intet usædvanligt ved synet af den yngre kvinde, der en aprildag i 2016 bevægede sig den korte vej på Østerbro fra den chilenske ambassade på Kastelsvej til Retsmedicinsk Institut ved Rigshospitalet.
Med sig havde hun en papkasse, som var en anelse for stor til, at man ville kunne sætte den på en bagagebærer, og som hun gik der, lignede hun en person på vej hjem med pakkepost. Men kvinden var retsgenetiker Marie-Louise Kampmann, og i kassen befandt sig fem kuverter og fem ziplock-poser med et helt særligt indhold.
I det foregående døgn havde kassen rejst den lange vej fra den chilenske hovedstad, Santiago de Chile, i Sydamerika sammen med en diplomat, der på intet tidspunkt havde sluppet den af syne.
På andensalen på Retsmedicinsk Instituts retsgenetiske afdeling gik Marie-Louise Kampmann ind i et laboratorium og åbnede kassen for at konstatere, at hun havde modtaget det, som var aftalen: to tænder og to knoglestykker fra liget efter den store chilenske digter, nobelprismodtager og systemkritiker Pablo Neruda, der døde i 1973. Der var også et stykke af den tweedjakke, han var blevet begravet i.
