Skuespilleren Bruce Willis er blevet diagnosticeret med frontotemporal demens (FTD).
Det oplyser hans ekskone, skuespilleren Demi Moore, i et opslag på Instagram.
Sidste forår oplyste hun, at Willis af led af afasi, hvilket gav ham kognitive vanskeligheder, men nu har han altså fået en mere ’specifik diagnose’.
»Desværre er udfordringer med kommunikationen kun ét symptom på den sygdom, Bruce står over for«, skriver Demi Moore.
»Selv om dette er smertefuldt, er det en lettelse endelig at have en klar diagnose«, lyder det i opslaget.
Den 67-årige Bruce Willis er blandt andet kendt for at portrættere hovedrollen i Die Hard-filmene.
Han har også medvirket i film som ’Den sjette sans’ og ’Pulp Fiction’.
ritzau








