Bo i vildmarken, indrette hjem, bygge hjem, gætte hjem, bygge Lego, finde truede dyr i den danske natur, køre om kap, bagning, bagning for juniorer, lave slik, være nøgen, danse, synge, strikke og grill-rengøring i en hvid skjorte, der ikke må blive beskidt.
Ja, den røde tråd her er selvfølgelig konkurrencer på tv – alt fra seriøse quizzer til langt ude-reality. Og der er virkelig mange af dem. Nu også en ny konkurrence på DR 1, der handler om tøjdesign. Ikke om bæredygtigt tøjdesign, nej. Der skal konkurrences i en af de helt store klimasyndere. Som sædvanlig skal en række mennesker udstille deres evner, så vi kan heppe eller buhe på dem fra sofaen, nogle skal stemmes hjem, og til sidst er der så en finale og én vinder. The winner takes it all, som man siger i USA.








