Den norske politiker Christian Tybring-Gjedde fra Fremskrittspartiet tænkte ikke nærmere over det billede, han brugte, da han i 2017 lavede et Facebook-opslag, hvor han gik til angreb på lederen fra partiet Venstre.
Men det opslag – og det billede af den daværende Venstre-leder, han brugte – endte i år med at koste Tybring-Gjedde 10.000 norske kroner i erstatningskrav og sagsomkostninger, efter at det norske billedbureau NTB vandt en sag imod ham.






